MOLIN / OM PROJEKTET
Fordi nogen skulle lade være.
Velkendte produkter. Helt forkerte idéer. Et kreativt designprojekt af Mikkel Molin.
Udforsk kollektionen
Det velkendte. Helt forkert.
MOLIN begynder med et enkelt spørgsmål: Hvad sker der, når noget helt almindeligt får en ingrediens eller en idé, som ingen har bedt om?
Drikke-gorgonzola, chiliservietter og shampoo med bacon er nogle af svarene. Indpakningen tager sig selv alvorligt. Indholdet gør det lidt sværere.
Udviklet med omhu, trods advarsler.
Projektet samler idéudvikling, produkttekster, AI-genererede produktbilleder, visuelt design og E-commerce i ét univers.
For mig er det en måde at vise, hvordan en skæv idé kan blive til en sammenhængende digital oplevelse: fra produkt og fortælling til katalog, produktside og kurv.
Ægte fantasi.
Alle produkter og priser er fiktive. Du kan udforske og fylde kurven, men vi tager hverken imod betaling eller sender varer.
Kurven er en del af oplevelsen. Der oprettes ingen ordre, og der er ingen betalingsløsning eller levering.
Mennesket bag.
Jeg hedder Mikkel Molin og arbejder med E-commerce og digital udvikling. MOLIN er en del af min portfolio og et sted, hvor min erfaring med fotografi, design og digitale kundeoplevelser får lov til at møde min humor.